Om mig

MJ Administration startede op den 11. august 2016, fordi jeg ikke kunne finde et deltidsjob, der kunne passe ind med min ansættelse hos Revision 80 ApS. Et ansættelsesforhold, som jeg håber, vil fortsætte uændret. En kombination af tryghed, udfordringer og dét at tilpasse mine egne kunder med mit privatliv, passer mig rigtig godt.

Jeg blev udlært assistent hos Kriminalforsorgen tilbage i 1984, og fortsatte på Vestre Fængsel efter endt uddannelse og barsel. Da én af mine tvillinger blev alvorlig syg, valgte jeg at stoppe der, for at kunne arbejde tættere på min bopæl, og derved have mere tid med dem.

Efter forskellige ansættelser, og diplom som advokatsekretær, blev jeg tilbudt en stilling som afdelingssekretær i fagbevægelsen. Efter 11,5 år var det tid for nye udfordringer, og skiftede branche. Jeg var så heldig at prøve kræfter med regnskab/bogføring/løn, som viste sig, at jeg også havde flair for. Nu er det alene det, som jeg beskæftiger mig med, men tager alligevel hele min baggrund med i forhold til servicedelen, som jeg vægter særdeles højt.

I hele min karriere, er jeg blevet rost for mit arbejde, at jeg er hurtigt opfattende og pligtopfyldende.

Det har jeg ingen planer om at ændre på.

 

Mit privatliv.

Jeg er 53 år og bor i Roskilde sammen med Ole i en dejlig 3-værelses lejlighed tæt på skov, vand og by.

Jeg har et par tvillinger, som i dag er 31 år. De har hver især fået et barn. Jeg er derfor privilegeret i at være farmor og mormor til Laura og Mads.

Ole og jeg nyder Roskildes byliv med og uden venner, ligesom vi også nyder at hygge i hjemmet.